TV2 sendte i sidste uge dokumentaren ”Hvem passer på grisene”. Den er produceret af Dokumentarkompagniet og viser miserable forhold for grise i stalde bl.a. åbne sår, halebid, døende og fastklemte smågrise. Den følger op på en dokumentar med samme titel, der blev vist for et år siden. Den første satte fokus på forhold i svinestalde med dokumentation fra aktindsigt i Fødevarestyrelsens fotooptagelser fra kontrolbesøg. Topfolk i branchen beklagede de viste forhold og bedyrede, at der skulle rettes i op. Den nye dokumentar sætter fokus på forhold i topfolkenes egne svinestalde. Den bygger på optagelser i marts 2025 foretaget af aktivister, der ved nattetide gik ind og lavede optagelser i stalde.
Aktivisterne gav optagelserne til Dokumentarkompagniet, der fik verificeret ved en ekspert, at optagelserne er autentiske. Ejerne fik forelagt optagelserne og mulighed for at kommentere dem. En række eksperter i dyrevelfærd fik vist optagelserne og vurderede, at der er tale om klare overtrædelser af lovkrav til dyrevelfærd. Det har i den grad saglig journalistisk interesse at dokumentere alvorlige problemer med dyrevelfærd, og det har særlig betydning at vise produktionsforhold hos topfolk i branchen.
Den nye dokumentar mangler optagelser, som er lavet i stalde, der tilhører formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen. Landsforeningen krævede forbud på vegne af formanden og fik medhold ved byretten i Odense.
Rammer ved siden af
Byrettens begrundelse starter med henvisning til grundlovens regel om ejendomsrettens ukrænkelighed og menneskerettighedernes beskyttelse af privat- og familieliv. Denne indledning rammer ved siden af. Aktivisternes optagelser påvirker ikke ejendomsretten til bygninger og svin. Optagelser fokuserer udelukkende på forhold i svineproduktionen og ikke på privat- og familieliv.
Byrettens begrundelse for forbuddet bygger navnlig på, at optagelserne er foretaget af aktivister, uden at journalister var til stede og uden forudgående redaktionelle overvejelser. Det tilføjes, at rettens vurdering hverken ændres ved, at ejeren har en ledende position i branchen eller ved, at Dokumentarkompagniet og TV2 har respekteret de presseetiske regler.
Det er som udgangspunkt ulovligt at gå ind i en svinestald uden samtykke, men kan være berettiget, når formålet er at dokumentere ulovlige forhold, der ellers ikke kommer frem. Døren til svinestalden var tilsyneladende ikke låst, intet blev ødelagt og aktivisterne bar dragter og handsker, der beskyttede mod smitterisici. Foreningen for svineproducenter henviser til, at et medlem af Veganerpartiet for et par år siden fik en bødestraf for at gå ind og filme i en svinestald, men denne dom var rettet mod aktivisten og har ingen relevans for et forbud mod publicering i et ansvarligt medie.
En anden retspraksis
Forbuddet er meget overraskende og harmonerer ikke med retspraksis ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg og danske domstole. Forbuddet handler om optagelser, der ikke viser personer men udelukkende fokuserer på ulovlige produktionsforhold.
Menneskerettighedsdomsstolen har fastslået, at forbud mod offentliggørelse er et særligt alvorligt anslag mod informations- og ytringsfriheden. En principiel afgørelse fastslog i 1996, at et forbud i UK mod offentliggørelse var i strid med informations- og ytringsfriheden. Forbuddet var rettet mod offentliggørelse af en fortrolig rapport om alvorlige økonomiske problemer i et datafirma.
Højesteret ophævede i 2010 et fogedforbud mod at publicere skjulte optagelser af medarbejdere på et behandlingshjem for alkoholikere. Højesteret lagde vægt på, at optagelser var sket til brug for en tv-udsendelse med væsentlig samfundsmæssig interesse, og at medarbejderne ville blive sløret. På samme linje fastslog Østre Landsret i 2024, at der ikke var grundlag for forbud mod publicering af ”Den sorte svane”. I 2012 fastslog Højesteret, at det var lovligt at offentliggøre skjulte optagelser i en hundehandel. Højesteret lagde vægt på, at optagelser primært fokuserede på hunde og skulle bruges i et tv-program om dyrevelfærd. Derimod er et forbud opretholdt af Højesteret i 2021 mod offentliggørelse af skjulte optagelser af behandling af en dement beboer på plejehjem.
Det er tydeligt, retspraksis skelner mellem på ene side offentliggørelse af optagelser af rent private forhold, der skal beskyttes, og på den anden side optagelser af kritisable og ulovlige forretningsmæssige forhold. Dokumentarkompagniet og TV2 har indbragt forbuddet for landsretten, og det er meget vigtigt for pressefriheden, at det bliver ophævet.
Journalisters kilder
Byretten i Odense tager fejl, når den lægger vægt på, at der ikke var journalist tilstede ved aktivisternes aktion. Tværtimod ville en journalist risikere straf for medvirken, hvis aktionen fører til domfældelse i en straffesag. En journalist blev dømt af Vestre Landsret i 2014 for at have taget initiativ og udlånt fotoudstyr til en aktivist, der brød ind på en minkfarm.
Kilder, der sikrer dokumentation for ulovlige forhold, har stor betydning for journalistik. Offentliggørelse giver opmærksomhed og er typisk den mest effektive vej til at få ændret ulovlige og andre kritisable forhold. Vejen til offentliggørelse går ofte via et tip til et seriøst medie eller kontakt til en journalist ved mediet. Undersøgende journalister ved ansvarlige medier har erfaringer med at vurdere, om dokumentation er holdbar, og hvordan den kan styrkes.
Offentliggørelse beskyttet
I de senere år er indført en række lovregler, der skal styrke muligheder for at afsløre kritisable og ulovlige forhold. De nye regler bygger på bindende EU-regler. Whistleblowerloven handler ikke kun om indberetning til lukkede whistleblowerordninger hos virksomheder og myndigheder. Loven giver i mange tilfælde også ret til at offentliggøre eller kontakte en journalist med henblik på offentliggørelse af kritisable og ulovlige forhold.
Loven om forretningshemmeligheder har også en meget vigtig regel, der beskytter videregivelse og offentliggørelse af ulovlige og uregelmæssige forretningsforhold. Til forskel fra whistleblowerloven er beskyttelsen ved videregivelse af oplysninger om forretningsforhold ikke begrænset til personer, der har arbejdsrelationer til en virksomhed. Retsreglen gælder for enhver, der får kendskab til ulovlige og alvorligt kritisable forhold. Den beskytter ikke ansættelsesforhold, men betyder at enhver anmodning om retlige sanktioner og retsmidler f.eks. forbud mod offentliggørelse skal afvises, når oplysninger er erhvervet, brugt eller videregivet med henblik på at få ulovlige forhold frem i lyset.
De nye whistleblowerregler gælder uanset tavshedspligt. Beskyttelsen forudsætter god tro om oplysningers korrekthed og relevans for afdækning af forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige forhold. Formålet skal være at varetage samfundsmæssige hensyn f.eks. afsløring af ulovlige forhold i svineproduktionen.
Få mere viden i Gravercentrets guide til whistleblowing.
