Rundt regnet en tredjedel af landets 2.436 kommunalpolitikere havde i 2025 en pæn ekstra indkomst i form af det som i folkemunde kaldes ”de kommunale ben” – lønnede poster som politikerne er udpeget til at passe udover selve byrådsarbejdet.
Det drejer sig typisk om poster i bestyrelser for forsyningsvirksomheder, fælleskommunale selskaber og lignende, men det kan også være roller i organisationer som KL – Kommunernes Landsforening.
I 2025 modtog landets kommunalpolitikere samlet set 62,5 millioner kroner for dette ekstra arbejde, hvilket er 3,3 millioner mere end året før, hvor politikerne til sammenligning modtog 59, 2 millioner.
Det fremgår af sitet ”Kommunalpolitikernes hverv og vederlag” som kan findes på hverv.gravercentret.dk.
Martin, Steen og Jesper
Mest tjente Kalundborgs borgmester Martin Damm (V). Han fik i 2025 samlet set næsten en million ud over sin borgmesterløn for sine tre ekstra hverv som henholdsvis formand for KL, formand for Kommunekredit og medlem af Kommunernes Lønningsnævn – eller for at være præcis 936.293 kroner.
Nummer to på highscore-listen for 2025 var daværende borgmester Steen Christiansen (S). Han havde otte ekstra hverv – heriblandt en række poster i diverse forsyningsselskaber og KL – og modtog for dette arbejde 876.796 kroner.
Tredjepladsen i 2025 gik til Jesper Frost Rasmussen (V) fra Esbjerg, der med syv ekstra hverv tjente 695.810 kroner ud over borgmesterlønnen.
Det er typisk landets borgmestre, der sætter sig på de mest lukrative poster og ingen menige kommunalpolitikere optræder således overhovedet på top-ti listen.
Få kvinder repræsenteret
Der er nogle helt klare tendenser, der gør sig gældende, når det kommer til de lønnede hverv.
Ud over at borgmestrene sidder tungt på de mest lukrative poster, så er mænd overrepræsenteret i forhold til kvinder og politikere fra de store klassiske kommunale partier som Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti bestrider – måske ikke så overraskende – de fleste hverv.
Samlet set varetog 788 kommunale politikere sidste år 1.236 lønnede hverv og det gav dem ikke kun en god biindtægt, men også øget indflydelse.
Hovedparten af posterne gik som nævnt til mænd (76,9 procent), mens kvinderne kun blev udpeget til under en fjerdedel (23,1 procent) af de lønnede hverv.
Partimæssigt var det Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti, der løb af med rovet. De fik tilsammen 78,6 procent af alle hverv.
Oplysningerne er indsamlet via aktindsigt eller oplyst af kommuner og organisationer.
