Kender du til ulovlige eller kritisable forhold på din offentlige eller private arbejdsplads, og har du lyst til, at der bliver gjort noget ved problemerne? Er der brug for dig som rådgiver? Eller er du en journalist, som pludselig får kontakt til en whistleblower?
Så er det en særdeles god idé at læse denne guide om whistleblowing, før du gør noget, så du som potentiel whistleblower ved, hvordan du sikrer dig bedst, og hvad dine rettigheder er, og hvordan bl.a. whistleblowerloven, som trådte i kraft i 2021, beskytter dig. Som journalist bliver du klædt på til både at kende whistleblowerens rettigheder og muligheder, men også hvordan I som medie bør agere.
Retsreglerne
Mangeårig mediejurist Oluf Jørgensen, der er offentlighedsrådgiver for Gravercentret, har skrevet denne grundige guide, der samler alle relevante love og retsregler og kommer med eksempler på sager og afgørelser. Så vidt vides er det første gang, at alt relevant materiale om emnet samles i ét overblik.
Bliv f.eks. klogere på tavshedspligtens grænser, offentligt ansattes udvidede ytringsfrihed, forretningshemmeligheder, loyalitetspligt og meget mere, når Oluf Jørgensen i en overskuelig form og i et letforståeligt sprog tager dig igennem Grundloven § 77, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 8 og 10, EU-direktiv om forretningshemmeligheder art. 5, EU-direktiv om hvidvask, EU-direktiv om whistleblowing, EU-forordning om mediefrihed, EU-direktiv om strategiske retssager mod offentligt engagement, lov om forretningshemmeligheder § 5, hvidvaskloven, whistleblowerloven, lovforslag om offentligt ansattes ytringsfrihed, retsplejeloven § 172, straffeloven §§ 152-152e, § 263, § 264 d og §§ 267-269, lov om erstatningsansvar § 26, medieansvarsloven og retningslinjer for god presseskik.
Samfundsmæssig betydning
Whistleblowing via undersøgende journalistik har stigende betydning for offentlighed om vigtige sager. Det viser mange eksempler, bl.a. sager om nepotisme i Forsvaret, udbyttesvindel i skattesager, hvidvask i banker og aflæsning af forurenet jord på marker. Jo vanskeligere det er at få aktindsigt, desto større betydning har whistleblowing til journalister.
Whistleblowere er vigtige kilder for undersøgende journalistik, der bidrager til at undersøge og formidle oplysninger om forhold, der har væsentlig samfundsmæssig betydning.
Forfatteren håber med udgivelsen af guiden:
• at vi får et bedre samfund med mindre svindel og miljøødelæggelse
• at flere får modet til at whistleblowe om ulovlige og kritisable forhold
• at guiden kan give et solidt grundlag for rådgivning og støtte
• at journalister får et solidt afsæt til at arbejde med whistleblowere
Det kan du læse
Guiden er opdelt i 14 hovedemner. Hvert kapitel har en indledning med kort omtale uden henvisninger til retsregler. Derefter kommer afsnit om emner med henvisninger og eksterne links til retsgrundlag, vigtige afgørelser m.v.
Kapitlerne:
1. Hvad er whistleblowing
2. Whistleblowing skal forberedes
3. Ytringsfrihed er en menneskeret
4. Whistleblowerloven
5. Whistleblowerordninger
6. Offentliggørelse efter whistleblowerloven
7. Beskyttelse efter whistleblowerloven
8. Offentligt ansattes ytringsfrihed
9. Whistleblowing om forretningsforhold
10. Information til ledelse, tillidsrepræsentant, fagforening og tilsyn
11. Sammenligninger af retsforhold for whistleblowing
12. Journalisters kildebeskyttelse
13. Offentliggørelse i medier
14. 20 råd til whistleblowere og journalister
Kontakt Gravercentret, hvis der er behov for opdatering af guiden. Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har haft glæde af guiden. Kontakt os på gravercentret(at)gravercentret.dk
