21 journalister og redaktører sidder i hestesko med havudsigt. De er klar med kaffekop og blok, for Fyens Stiftstidende vil gerne grave mere. To uger forinden har deres kolleger været på samme workshop på hotellet i Nyborg, så i alt halvdelen af Fyens Stiftstidende lærer samme værktøjskasse at kende.
Karina Oddershede Dahlgaard og Sara Laadal Mortensen fra Gravercentret fører ordet med tips om alt fra byline-blues til aktindsigter og struktur. Alle redaktioner har medbragt en idé til et graverprojekt, som Gravercentret de næste to dage skal hjælpe med at igangsætte på en bevidst og velovervejet måde.
Fra grøn til garvet
Blandt deltagerne er både dem, der har gravet meget og bare skal pudse graveredskaberne, mens andre er nye i metoden. Journalistvikar Mina Rahim dækker bolig- og butiksliv i Nyborg og Kerteminde og troede først, workshoppen kun var for garvede journalister, der skulle finpudse deres graverevner:
”Men så spurgte jeg, om der var plads til mig, og det var der heldigvis. Man må jo tage første skridt, selvom det bare er babyskridt.”
Fakta om workshoppen
Workshoppen om hverdagsgravning er udviklet i samarbejde mellem Fyens Stiftstidendes redaktionsledelse og Gravercentret. De to workshopdage vekslede mellem oplæg og gruppearbejde om konkrete historier.
I alt deltog 36 journalister og redaktører i workshoppen.
Deltagerne gik derfra med 16 projekter skudt godt i gang.
Præsenteret for en jordbæranalogi af undertegnede kalder Mina Rahim sig selv grøn, simpelthen baseret på manglende erfaring med graverjournalistik. Hendes drøm er at blive lige så rød som det individuelt indpakkede luksusjordbær, som et hipt supermarked i Los Angeles sælger til 20 dollar stykket. Og efter blot fire timers workshop har Mina Rahim taget to babyskridt:
”Jeg er allerede klogere på specifikke værktøjer, og jeg har fået punkteret en fordom om, at graverjournalistik kun er for de særlige.”
Fra teske til gravko
”Hvis I ikke kan grave med gravkoen, kan I starte med en teske,” lyder den første vigtige pointe fra oplægsholderne.
Man behøver nemlig ikke sætte et halvt år af til et graverprojekt og grave med en kæmpe gravko. Graverjournalistik kan også udføres lidt ad gangen over en periode, og en spade eller endda en teske kan sagtens være tilstrækkeligt – for så måske at ende med gravkoen i slutfasen. Dette fører hen til en barriereanalyse, hvor deltagerne oplister, hvad de oplever som hindringer for at lave undersøgende journalistik.
Der er både de meget konkrete som travlhed og bemanding og de mentale barrierer som manglende tro på egne evner og den afmagtsfølelse, der kan opstå, når projektet ikke skrider frem, som man ønsker. Heldigvis er der også mange løsninger.
Et fælles sprog
Der er højt humør og ivrig deltagelse, her Erik Thomsen (tv) og Sander Schmidt Astrup. Foto: Karina Oddershede Dahlgaard
Redaktionschef Tim Visti ser som den væsentligste barriere, at der er færre journalister end tidligere. De har ikke tid til at rive tre uger ind i kalenderen for så at se, at historien ikke holder.
”Derfor er vores mål at få snirklet graverjournalistik ind hist og pist i hverdagen. Selvom vi har travlt, kan de fleste godt finde en halv time i løbet af dagen, og over en periode bliver det til noget. Og hvis vi kan få arbejdet det ind som en metode, vi bruger, så tænker jeg, vi har vundet rigtig meget,” fortæller han.
Tim Vistis håb med workshoppen er at give journalister og redaktører et fælles sprog for graverjournalistik, få metoden indarbejdet i hverdagen og at kunne udgive projekterne, så snart de kan bære.
Ud over motivationen for at grave er iveren for at snakke, joke og grine tydelig. På dag to kulminerer det fælles sprog i en lejlighedssang på melodien ”I en kælder sort som kul”. Alle rejser sig, og fra stuen med havudsigt skråler deltagerne helhjertet og slutter workshoppen på toppen:
Grav med glæde, grav med mod
Frem i lyset, op med ho’det!
Løft dit glas i vejret
Det bliver super blæret!
Vigtige værktøjer
Oplægsholderne fra Gravercentret tilbød at stå til rådighed med sparring efter workshoppen. Foto: Eva Hellesøe
Blæret er det, at de i alt 36 journalister og redaktører er gået fra workshoppen med hele 16 søsatte graverprojekter. De er ikke længere løse idéer, men godt på vej til at blive historier påbegyndt på en gennemtænkt og struktureret vis, så de forhåbentlig snart kan udkomme.
Mina Rahim gør status efter to dages intense oplæg, øvelser og samvær med kollegerne:
”Jeg synes, de her dage har været meget lærerige. Jeg har virkelig fået meget ud af det og fået nogle værktøjer, som jeg kan implementere i mit arbejde,” siger hun.
Hun har også lært af anekdoterne og sparringen med sine kolleger, og hun er blevet mindet om vigtigheden af vedholdenhed og grundig research.
Og hvor ligger hun i forhold til sin drøm om 20 dollar-jordbærret?
”I forhold til, hvad jeg har fået ud af workshoppen, er jeg helt klart dér. Nu skal jeg bare ud og prøve det af. Så jeg tør ikke at deklarere mig selv som et 20 dollar-jordbær, men jeg er i hvert fald ikke grøn længere.”
Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev og modtag tips, inspiration og viden en gang månedligt.
