Da Gravercentret i slutningen af oktober i samarbejde med Danwatch offentliggjorde en database over alle kommuner og regioners investeringer i værdipapirer, medførte det efterfølgende over 400 artikler i danske medier – fra lokale ugeaviser og dagblade til de landsdækkende aviser.
Kortlægningen viste, at kommunerne og regionerne samlet set havde investeret 66,1 mia. kroner i over 140.000 aktier, obligationer og andre værdipapirer.
Kortlægningen skabte debat, fordi den viste, at 75 kommuner og fire regioner havde sat borgernes penge i værdipapirer, som enten FN eller danske banker og pensionskasser havde sortlistet.
Samlet set var der investeret 408,1 millioner offentlige kroner i 5.181 værdipapirer fra sortlistede selskaber eller lande.
De problematiske investeringer omfattede blandt andet investeringer i kontroversielle våben såsom atomvåben, i fossile brændstoffer og i selskaber, der blev kædet sammen med brud på menneskerettighederne eller arbejdstagerrettigheder. Der var også investeringer i sortlistede lande samt i selskaber indenfor alkohol og gambling.
To uger efter offentliggørelse har Gravercentret spurgt landets kommuner og regioner, om udpegningen af de problematiske værdipapirer havde givet anledning til ændringer eller planer om ændringer i deres investeringer.
Stort set alle de berørte kommuner og regioner oplyser, at kortlægningen har givet anledning til overvejelser omkring deres finansielle strategi og de fleste steder har man også taget kontakt til sine kapitalforvaltere for at indgå i en dialog og høre nærmere om de problematiske investeringer. Mange steder er spørgsmålet desuden blevet diskuteret i økonomiudvalget.
Frasalg i ni kommuner
Ni kommuner svarer, at de har valgt at skille sig af med en række problematiske værdipapirer med det samme.
En af dem er Norddjurs Kommune, der ifølge Gravercentret havde 62 problematiske investeringer. Her gik man først i dialog med kommunens kapitalforvaltere, Djurslands Bank og SEB, for at afklare om kommunens etiske retningslinjer var blevet overtrådt.
-På den baggrund er der afhændet en beholdning i en bestemt investeringsforening, da det blev vurderet, at foreningens investeringsprofil var i konflikt med kommunens etiske retningslinjer, oplyser Bettina Andersen, der er økonomichef i Norddjurs Kommune.
Kommunen bad også om at få solgt en række andre specifikke investeringer og 14 ud af de 62 problematiske investeringer er nu afhændet.
I Kalundborg Kommune, hvor borgmester Martin Damm (V) samtidig er formand for KL, medførte kortlægningen af 598 problematiske investeringer også konkrete ændringer.
-Vi [har] haft en forventning om, at vores porteføljeforvalter sikrede, at vores investeringer befandt sig inden for de ESG-standarder, der bl.a. er udstukket af EU. Desværre er der alligevel forekommet investeringer, som ikke lever op til disse standarder, som jeres research jo også har peget på. Det er vi opmærksomme på, vi tager det alvorligt og vi har flyttet vores investeringer væk fra de obligationsfonde hvor der var fundet problematiske papirer, oplyser kommunens kommunikationschef Martin Damkjær Nielsen.
Han fortæller videre, at Økonomiudvalget i Kalundborg Kommune nu vil drøfte hvilke principper, som skal være gældende for Kalundborg Kommunes investeringer i fremtiden.
Tog øjeblikkelig affære
Den lille ø-kommune Fanø var blandt dem, der handlede hurtigst. Her havde man ifølge Gravercentrets kortlægning 214 problematiske investeringer i sine porteføljer. En del af forklaringen var fejl fra Danske Banks side.
-Afdækningen har fået Fanø Kommune til øjeblikkeligt at tage affære. Allerede samme uge, som kommunen blev bekendt med fejlen, blev en stor andel af de problematiske investeringer afhændet, oplyser kommunen i et svar til Gravercentret.
Kommunen vil nu mødes med sin kapitalforvalter, Danske Bank, som erkender at have begået fejl ved ikke at have fulgt de etiske retningslinjer i kommunens nuværende investeringspolitik, for at gennemgå både den fremtidige investeringspolitik og deres aftale.
-Opmærksomheden omkring Fanø Kommunes investeringer har betydet, at vi sammen med vores kapitalforvalter har konstateret, at der er begået fejl og derved investeret i værdipapirer, som ikke er i overensstemmelse med Fanø Kommunes investeringspolitik og derfor er disse værdipapirer solgt, siger kommunaldirektør Søren Abildtrup.
Men der var også andre problematiske investeringer i Fanø Kommune som ikke skyldtes fejl fra Danske Banks side – og en gennemgang af alle de resterende investeringer førte derfor til yderligere frasalg.
Penge i brasilianske miner
Kortlægningen viste, at flere kommuner har investeringer i det kontroversielle brasilianske mineselskab Vale, der er sortlistet af ti danske banker og pensionsselskaber bl.a. for brud på menneskerettighederne og for at skade miljøet.
Hørsholm Kommune og Lemvig Kommune er to af de kommuner, der har taget konsekvensen og efterfølgende solgt deres værdipapirer i selskabet.
-På baggrund af jeres kortlægning har vi bedt en af vores kapitalforvaltere om at ekskludere Vale SA fra vores portefølje, skriver Thomas Rafn, der er centerchef for Center for Økonomi og Udbud i Hørsholm Kommune.
I Lemvig understreger man, at investeringer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed.
-Der må ikke herske tvivl om, at vi lever op til kommunens etiske retningslinjer for investeringer. Vi har derfor i samråd med vores porteføljemanager Sydbank valgt at sælge Vale ud af porteføljerne, siger Ole Weller Nielsen, der er chef for Økonomi og HR i Lemvig Kommune.
Han oplyser, at kommunalbestyrelsen netop har vedtaget etiske retningslinjer for sine investeringer og at disse er kontraktfastsat med kommunens to porteføljemanagers Sydbank og Jyske Bank.
20 år gamle investeringer
De problematiske investeringer er mange andre steder endt på dagsordenen hos kommunernes Økonomiudvalg, hvor der orienteres om situationen.
I Holbæk Kommune blev Økonomiudvalget orienteret om, at kommunen på baggrund af Gravercentrets kortlægning havde valgt at skille sig af med sin investering på otte millioner kroner i investeringsforeningen BankInvest Virksomhedsobligationer. En investering som stammede helt tilbage fra tiden før kommunalreformen i 2007.
-I forbindelse med en aktindsigtssag er Holbæk Kommune blevet opmærksom på, at investeringen i BankInvest indeholder udenlandske virksomhedsobligationer, som er sortlistet af bl.a. forskellige pensionsselskaber. Investeringen indeholder blandt andet fremstilling af fossile brændstoffer, kontroversielle våben og aktiviteter i besatte områder, står der i sagsfremstillingen.
Konklusionen er, at investeringen i BankInvest kan være i strid med kommunens egne regler.
-Vi har derfor af forsigtighedsmæssige grunde afhændet denne investering, skriver administrationen til udvalget.
Alkohol i Herning
I Herning Kommune var det alkohol, der gav anledning til panderynker. Ifølge kommunens finansielle retningslinjer er det kommunens målsætning, at virksomheder, som der investeres i, ikke har nogen omsætning indenfor blandt andet alkohol.
Problemet var bare, at Gravercentrets kortlægning viste, at kommunen havde investeret samlet 483.000 kroner i en række bryggerier som Carlsberg, Royal Unibrew og Heineken.
Derfor var kommunen nødt til at handle.
-For så vidt angår bryggerierne skal investeringen tilpasses. Dette er i proces, står der i sagsfremstillingen til Økonomiudvalget.
Men kortlægningen gav også anledning til andre overvejelser. Kommunen vil fjerne ordet ”målsætning” fra sine finansielle retningslinjer i forhold til hvilke selskaber, der investeres i.
-Så det fremgår, at Herning Kommune ikke ønsker at investere i selskaber, der har nogen omsætning inden for områderne: tobak, våben, alkohol, voksenunderholdning, spil, fossile brændstoffer – eller selskaber, der medvirker til skatteunddragelser, står der i sagsfremstillingen.
Kommunen vil også droppe investeringer i de såkaldte emerging markets – eller nye markeder – i udviklingslande, der ellers giver gode afkast.
– Til gengæld er risikoen også højere, herunder den geo-politiske risiko og omdømme-risikoen. Det er her lande som Panama, Tyrkiet og Rwanda, der af forskellige grunde træder frem på listen, lyder det i sagsfremstillingen.
Økonomiudvalget endte i øvrigt med at beslutte, at det i forbindelse med kommende justeringer af Herning Kommunes finansielle retningslinjer, skulle undersøges nærmere, hvordan kommunen fremover kan minimere og undlade problematiske investeringer.
18 kommuner overvejer stadig
I mindst 18 kommuner har man endnu ikke afgjort, om Gravercentrets kortlægning af problematiske investeringer vil betyde ændringer i den finansielle strategi eller frasalg af værdipapirer.
Dette skyldes, at kommunens økonomiudvalg ikke har haft mulighed for at tage stilling til emnet eller at der stadig er en dialog i gang mellem kommunen og kapitalforvalteren.
Det er for eksempel tilfældet i Rødovre Kommune, der viste sig at have 330 problematiske investeringer i kortlægningen.
– I lyset af oplysningerne fra Gravercentrets liste har vi bedt Danske Bank om en gennemgang af de investeringer, som ifølge listen er problematiske. På den baggrund vil vi tage stilling til, om der er brug for yderligere tiltag fra kommunens side, oplyser Peter Starup, der er kommunikationschef i Rødovre Kommune.
Bagatelgrænse på fem procent
46 kommuner og alle fire regioner oplyser, at Gravercentrets kortlægning af problematiske investeringer på nuværende tidspunkt ikke har givet anledning til nogle ændringer eller planer om ændringer af investeringerne.
Dette skyldes for de flestes vedkommende, at man opererer med bagatelgrænse på fem procent for uønskede aktiviteter.
Det er en grænse, der helt konkret betyder, at hvis mindre end fem procent af et selskabs omsætning kommer fra en problematisk aktivitet såsom fremstilling af kontroversielle våben, så ser man stadig i stand til at investere i selskabet uden etiske eller moralske udfordringer.
Et eksempel er Slagelse Kommune, hvor man accepterer en tærskelværdi på fem procent ved investeringer i fossile brændstoffer, sexindustrien, gambling, alkohol og tobak.
-En tærskelværdi på 5 procent betyder, at op til 5 procent af en virksomhedsomsætning kan stamme fra de uønskede segmenter. Omkring fossile brændstoffer er det dog et klart ønske, at der ikke er investeringer i dette segment, skriver Slagelse Kommune.
Mere eller mindre samme melding kommer der fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der også fastholder sine problematiske investeringer.
-Kapitalforvalterne har sat en såkaldt tærskelværdi for etiske investeringer. Det skyldes, at det i praksis er vanskelige fuldstændigt at udelukke uønskede delproduktioner, herunder hos underleverandører i flere led, oplyser Lyngby-Taarbæk Kommune.
2 kommuner har valgt ikke at redegøre for, om Gravercentrets kortlægning har betydet ændringer eller planer om ændringer i deres investeringer.
Link til Gravercentrets kortlægning af kommunernes og regionernes investeringer her
