Værktøjet anvender kunstig intelligens til at finde “stigmatiserende, nedsættende, krænkende, stereotypiserende, ekskluderende, chikanerende eller truende ytringer rettet mod personer eller grupper”.
Saglig kritik af politiske standpunkter, ideer og argumenter tæller ikke som sproglige angreb.
En høj andel af sproglige angreb betyder ikke, at politikeren er offer for angreb. Der er grundlæggende to årsager til, at politikere kan have mange sproglige angreb i kommentarsporet.
Den ene grund er, at politikerne kan modtage mange angreb mod dem selv eller grupper de repræsenterer.
Den anden er, at politikerne er vært for et kommentarspor, hvor der bliver skrevet mange sproglige angreb rettet mod andre personer eller grupper.
Det nye værktøj har vi udviklet i samarbejde med Analyse & Tal, et analysebureau, som tidligere har lavet store undersøgelser af sproglige angreb i den landspolitiske debat.
Fokus er nu på de kandidater, der stiller op til kommunalvalget den 18. november 2025. Vi henter data en gang i døgnet fra 3000 kandidaters offentlige Facebook-sider.
Ikke alle 9000 kandidater er på Facebook og en del bruger kun private profiler.
Du kan lave dine egne søgninger efter bestemte politikere og partier, sammenligne dem med andre og måle dem op mod landsgennemsnittet. Du kan se de opslag, som indgår i vurderingen af debattonen, og du kan finde alle informationer om data og metoden ved at gå ind på sitet med researchpakken. Link øverst til højre for denne artikel.
