Danmarks center for undersøgende journalistik

Forside 5 Nyheder 5 Ny graverredaktør afslørede Herlufholms hemmeligheder

Nyhed

Ny graverredaktør afslørede Herlufholms hemmeligheder

portrætfoto af graverredaktør Rikke Dyrberg

Rikke Dyrberg og en kollega stod bag Herlufsholms Hemmeligheder, som satte seerrekord på TV 2 og vandt FUJ’s Graverpris.

Rikke Dyrberg har en baggrund som undersøgende journalist og tilrettelægger af afslørende dokumentar-tv.

2. februar 2024

Rikke Dyrberg er 1. februar tiltrådt som ny graverredaktør. Hun kommer fra produktionsselskabet Kompagniet og stod sammen med en kollega bag den meget omtalte og prisvindende tv-dokumentar om Herlufholms Hemmeligheder, som satte seerrekord på TV 2.

Rikke er uddannet journalist fra DMJX med praktik på TV MidtVest og har også arbejdet i gravergruppen på TV2 Øst. Det var på det regionale medie, hun første gang kom på sporet af den problematiske kultur på Herlufsholm.

– Flere af de journalistiske afsløringer, som jeg har været involveret i, kunne have været fortalt af kollegaer på lokale eller regionale medier, hvis de havde haft ressourcerne til at grave dokumentationen frem, siger Rikke.

Nu kan alle medier og undersøgende journalister få gavn af Rikkes erfaringer og kompetencer, og det kan forhåbentlig føre til flere afsløringer.

Rikke kommer med masser af erfaring fra den undersøgende journalistik. Hendes resultater taler for sig selv, så vi er både glade og stolte over, at hun vil bidrage til vores vigtige mission om styrke og udvikle den undersøgende journalistik, siger Gravercenterchef Bruno Ingemann.

På Gravercentret supplerer Rikke Dyrberg et i forvejen stærkt hold, som har travlt med at rådgive og støtte medier over hele landet i deres undersøgende projekter.

Find kontaktinformationer på centrets medarbejdere her. 

Læs også

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev

Læs om vores arbejde og modtag inspiration. 

Vi udsender nyhedsbrevet højest en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Du skal bekræfte, at du ønsker at modtage nyhedsbrevet via det link, vi sender på mail lige om lidt. Ellers kommer du ikke på vores mailliste.