Gravercentret - Logo

Danmarks center for undersøgende journalistik

Forside 5 Nyheder 5 En hyldest til whistlebloweren

Nyhed

En hyldest til whistlebloweren

Du kan få gratis billet til vores arrangement om whistleblowing.

Gravercentret og Politiken er gået sammen om at sætte fokus på whistleblowernes vigtige rolle for samfundet.

Af Rikke Dyrberg,
8. oktober 2025

”Vores samfund er ikke stærkere end de modige whistleblowere eller anonyme kilder, der tør tage ordet og fortælle om uretfærdigheder, magtmisbrug eller ligefrem lovbrud.”

Sådan skriver ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen fra Politiken i forordet til sin nye bog ”Til sidst kommer det frem”.

Gravercentret har også fokus på emnet. Vi har blandt andet oprettet en rådgivning for whistleblowere, som gerne vil give deres informationer videre til undersøgende journalister.

Sådan er du beskyttet som whistleblower

Vi har også udgivet  en guide til journalister, whistleblowere og deres rådgivere. Den er skrevet af Oluf Jørgensen, Gravercentrets offentlighedsrådgiver og ekspert i de juridiske rammer for whistleblowere. Han har et indgående kendskab til både europæiske og danske regler, der beskytter whistleblowere. Her kan du læse vores guide om whistleblowing.

Hvordan får vi flere whistleblowere?

Politiken og Gravercentret er nu gået sammen om at afholde et møde om whistleblowing.  Det finder sted den 28. oktober 2025 klokken 17.30-19.00 i JP/Politikens Hus, Vestergade 28 København K.

På programmet er:

  • Christian Jensen, der fortæller om sine erfaringer med whistleblowere.
  • Undersøgende journalist Carl Emil Arnfred fra Politiken, der fortæller om sit og en kollegas samarbejde med en whistleblower under afsløringen af alvorlige problemer på Døgninstitutionen Fensmarksgade i Københavns Kommune i foråret 2024.
  • En paneldebat, hvor deltagerne forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan får vi flere whistleblowere herhjemme?

Panelet vil bestå af advokat Mads Pramming, der er formand for whistleblower-organisationen Veron, offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen fra Gravercentret, Jesper Olsen formand for Transparency International Danmark, der hvert år uddeler en åbenhedspris og Tanja Nielsen, der er sektorformand i FOA.

Tilmeld dig her – det koster ingenting

Billetten til eventen er gratis, men det er vigtigt, at du tilmelder dig. For at få en gratis billet, skal du anvende rabatkoden GRAVER. Tilmeld dig her

Læs også

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev

Få inspiration, tips, viden og researchpakker og læs, hvordan vi hjælper medier.

Vi udsender nyhedsbrevet nogle få gange hver måned. Du kan altid afmelde det igen.

Du skal bekræfte, at du ønsker at modtage nyhedsbrevet via det link, vi sender på mail lige om lidt. Ellers kommer du ikke på vores mailliste.