Forside 5 Nyheder 5 Seminar: Sådan graver du som journalist med AI

Nyhed

Seminar: Sådan graver du som journalist med AI

AI-minikonferencen er første af flere seminarer og konferencer, som Gravercentret vil tage initiativ til. Illustration: Signe Heiredal

Gravercentret inviterer til gratis minikonference i samarbejde med DMJX.

Af Bruno Ingemann,
13. februar 2024

OPDATERET 22. februar:
Det er ikke længere muligt at melde sig til, da alle pladser er booket. Vi videooptager alle oplæg, og du kan senere finde dem via hjemmesiden.

I to måneder om året står solen nærmest ikke op over Tromsø, som ligger 3-400 kilometer nord for Polarcirklen. Men i det lokale mediehus har de for længst set lyset, når det gælder anvendelsen af kunstig intelligens i graverjournalistikken.

Store projekter om ulovligt fiskeri og børnefattigdom har graverjournalisterne på iTromsø afdækket med hjælp af kunstig intelligens, og redaktør Rune Ytreberg er en af årsagerne til, at det lille mediehus af mange i branchen anses for at være førende på området.

Mandag den 26. februar er Rune Ytreberg en af de tre oplægsholdere på et mini-seminar om at bruge kunstig intelligens i graverjournalistikken, som Gravercentret har taget initiativ til og afvikler i samarbejde med DMJX.

De to andre oplægsholdere er Aida Kokanovic, digital projektleder i DR, datajournalist og osint-specialist og Peder Hammerskov, adjunkt på DMJX med stor interesse for AI, blandt andet er han initiativtager til et åbent netværk om kunstig intelligens i journalistik.

Det to timers miniseminar afvikles på DMJX, Helsingforsgade 6, Aarhus. Det er gratis, men man skal tilmelde sig her.

Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev for at høre om de næste initiativer, få tips og følge med i Gravercentrets øvrige arbejde.

Læs også

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev

Læs om vores arbejde og modtag inspiration. 

Vi udsender nyhedsbrevet højest en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Du skal bekræfte, at du ønsker at modtage nyhedsbrevet via det link, vi sender på mail lige om lidt. Ellers kommer du ikke på vores mailliste.