Forside 5 Nyheder 5 Nye i bestyrelsen og stor tilfredshed med 2024

Nyhed

Nye i bestyrelsen og stor tilfredshed med 2024

Louise Pettersson og Michael Kjær, nyvalgte til bestyrelsen for Gravercentret.

På generalforsamlingen i foreningen Gravercentret mandag den 31. marts 2025 blev der valgt to nye medlemmer til bestyrelsen.

Af Gravercentret,
1. april 2025

Det er to erfarne medieledere, der er trådt ind i Gravercentrets bestyrelse. Både Louise Pettersson og Michael Kjær har stort kendskab til forholdene i regionale og lokale medier, netop den gruppe af medier, som Gravercentret har et særligt fokus på at hjælpe til at grave dybere og oftere i lokale forhold.

Louise Pettersson er ansvarshavende chefredaktør på Sjællandske Nyheder. Hun er tidligere kulturredaktør på Jyllands-Posten og chefredaktør på TV 2 ØSTJYLLAND. Michael Kjær er ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for lokalmediet SønderborgNYT. Han er desuden formand for foreningen af lokale, fritstående, journalistiske internetmedier og har tidligere haft forskellige roller hos blandt andre Nordjyske Medier og North Media.

Karen Keinicke, chefredaktør, Det Nordjyske Mediehus, havde forud for generalforsamlingen meddelt, at hun gerne ville træde ud af bestyrelsen for at give plads til en anden. Med valget af to nye til bestyrelsen består den nu af de seks, som vedtægterne giver mulighed for.

Henrik Berggren, Tanja Nyrup Madsen, Poul Kjærgaard og Roger Buch blev genvalgt.

Generalforsamlingen godkendte årsregnskabet for 2024 i fuld enighed, ligesom der var enig opbakning til bestyrelsens beretning.

Formanden, Roger Buch, kaldte 2024 for et ”jubelår”: -Det er gået helt forrygende. Der har været mange historier i medierne med baggrund i Gravercentrets indsats, researchpakkerne med store datasamlinger er blevet taget godt imod. Det har også været et lærerigt år.  Vi har i starten nok overvurderet, hvor mange kræfter de lokale medier har til graverjournalistik. Nu har Gravercentret justeret arbejdsformen, så medierne skal investere lidt færre ressourcer i projekterne, sagde Roger Buch.

Han gav også udtryk for, at forventningerne til 2025 er, at det må det blive endnu bedre: – Der er kommunalvalg i år, og bestyrelsen har løbende drøftet, at det er vigtigt, vi får sat et mærke der.

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev og modtag tips, inspiration og viden en gang månedligt. 

Læs også

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev

Læs om vores arbejde og modtag inspiration. 

Vi udsender nyhedsbrevet højest en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Du skal bekræfte, at du ønsker at modtage nyhedsbrevet via det link, vi sender på mail lige om lidt. Ellers kommer du ikke på vores mailliste.