Skolevægring er i de senere år rykket helt til tops på den politiske dagsorden. Alligevel skelner de officielle fraværsstatistikker fra Børne- og Undervisningsministeriet ikke mellem fravær på grund af influenza, brækkede ben eller ferier – og det fravær, der skyldes mistrivsel og skolevægring.
Der findes mange fortællinger om bekymrende skolefravær, men få data, der isoleret belyser omfanget af skolevægring.
Netværk
Fælles for journalisterne er, at de er medlemmer af et Børne- og Ungdomsnetværk under Netværk for videns- og evidensbaseret journalistik. Det netværk drives af DMJX med økonomisk støtte fra TrygFonden.
TrygFonden har støttet den journalistiske undersøgelse økonomisk, bl.a. i form af aflønning af to freelancere, der har arbejdet på projektet. Men TrygFonden har ikke haft nogen form for indblanding eller viden om projektets indhold.
Derfor satte journalister fra medierne Kommunen.dk, Folkeskolen.dk, Børn&Unge og Kristeligt Dagblad, med hjælp fra Gravercentret, sig for at undersøgte det bekymrende skolefravær i folkeskolens 6. årgang.
Et kig ind i 6. klasse
For at komme tættere på den type fravær, der relaterer sig til skolevægring, interviewede journalisterne 52 lærere på 51 tilfældigt udvalgte skoler.
To ud af tre lærere fortæller, at de allerede i første kvartal af skoleåret har haft elever med bekymrende højt fravær, som risikerer helt at holde op med at komme i skole.
Ifølge den officielle fraværsstatistik stiger fraværet markant i udskolingen, men allerede i 6. klasse ses alvorlige udfordringer. Valget af 6. årgang blev truffet ud fra flere overvejelser:
- I indskolingen vurderes fraværet ofte at være relateret til inklusion og udredning.
- I udskolingen er fraværet i højere grad præget af pjæk og skoletræthed.
- I 6. klasse har lærere typisk kendt eleverne i flere år – og har dermed et bedre kvalificeret indblik i deres trivsel – modsat i 7. klasse, hvor mange klasser får nye lærere.
Undersøgelsen blev gennemført tæt på skolestart, hvor de fleste interviews fandt sted i september. I rundspørgen blev der specifikt spurgt ind til fravær med sociale eller psykologiske årsager, og dermed tegner stikprøven et aktuelt billede af den del af fraværet, der relaterer sig til mistrivsel og skolevægring.
Samarbejde på tværs gav kræfter
Det var tidskrævende at få de 52 interviews i hus. I alt blev 318 tilfældigt udvalgte skoler kontaktet. Flere ønskede ikke at deltage, og andre vendte aldrig tilbage. Derfor gav det særligt god mening at samarbejde på tværs, så byrden ikke blev for stor for den enkelte journalist.
”Det har været virkeligt fedt at se, at journalister fra forskellige medier har kunnet arbejde så godt sammen om en temmelig arbejdskrævende opgave, som de enkelte nok ikke ville have kunnet løfte selv,” siger Anders Boas, som sammen med Ulrik Holmstrup leder Børne- og Ungdomsnetværk under Netværk for videns- og evidensbaseret journalistik.
”Det er jo på en måde en virkeliggørelse af mediechefernes skåltaler i disse år om, at medierne ikke er hinandens egentlige konkurrenter, men snarere fæller i kampen for fortsat at have en fri og relevant presse i en tid, hvor branchen er presset af tech-giganter og magthavere. Jeg har virkelig været imponeret over, hvordan Gravercenteret på så professionel vis har formået at få det til at ske.”
Holdet bag undersøgelsen mødtes tre gange fysisk til arbejdende værksteder faciliteret af Gravercentret. Foto: Sara Laadal Mortensen.
For Ulrik Holmstrup har det i mange år været en vision at få journalister til at samarbejde på tværs af medier. Netværket har forsøgt med samarbejdsprojekter tidligere, men det er første gang, de får en tovholder udefra til at strukturere processen.
”Det er tredje gang vi i netværket forsøger os med et fælles researchprojekt. Det er virkelig svært at få journalister på tværs af medier til at samarbejde. Men med Gravercentret som tovholder synes jeg denne gang, at vi nåede i mål.”
Også Mikkel Kamp, der er freelancejournalist og en del af netværket har været glad for samarbejdet:
“Det har været fedt at samarbejde med mine kolleger på tværs af medier, for det giver hele tiden nye perspektiver på historien. Samtidig har de – sammen med Gravercentret – holdt processen på sporet. Havde jeg været alene om researchen, havde jeg nok droppet den undervejs”.
Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev og modtag tips, inspiration og viden månedligt.
