Kunne i tænke jer, at lave flere af dens slags historier?
“Yes!” Svarer Maria prompte.
Det er faktisk ikke altid det oplagte svar. Undersøgende journalistik er krævende og tager ofte enormt meget tid. Det kan derfor være en udfordring at prioritere gravearbejdet, fordi man i sagens natur ikke ved, hvor en undersøgelse ender, når man går i gang. Men det er ikke umuligt at lave undersøgende journalistik på en meget lille redaktion. Det er SkanderborgLIV et bevis på.
SkanderborgLIV er en lille redaktion, der består af to journalister: Johanne Jedig Wejse og Maria Neergaard Lorentsen. Til daglig dækker de stort og småt om livet i Skanderborg og omegn. De udgiver to nyhedsbreve om ugen med tre til fem artikler i hvert.
Arbejdsdagene er med andre ord godt fyldt ud, og der er sjældent ekstra tid til at fordybe sig i mere krævende sager. Alligevel besluttede Johanne sig for at undersøge en almen boligforening nærmere, da hun blev opmærksom på en række problemer blandt lejerne, blandt andet med skimmelsvamp.
For at få tid til at arbejde med historien måtte hun strukturere sit arbejde på en ny måde:
Johanne: ”Jeg oplevede en forventning om stadig at levere samme mængde, så jeg prøvede at tage en graverdag om ugen, hvor jeg sendte og behandlede aktindsigtsanmodninger, rakte ud til kilder og lavede research. I takt med at kilderne vendte tilbage, tog jeg interviews løbende, og havde hele tiden et stort dokument, hvor jeg samlede de vigtigste små pointer til mulige historier – foruden særskilte dokumenter med interviews, kildeark, to do mm. Når jeg læste aktindsigterne og interviewede, lavede jeg nedslag til de forskellige vinkler.”
To journalister, to store undersøgelser
Samtidig med at Johanne var i gang med at undersøge boligforeningen, fik Johannes kollega, Maria Neergaard Lorentsen øje på en historie, hun ikke kunne få sig selv til at droppe.
Historien handlede om en mor, der havde fået den knusende besked om, at hendes 4-årige søn var testet positiv for Klamydia. Hun stod frustreret tilbage med tegn på, at hendes barn havde været udsat for et overgreb, men der var ikke fundet nogen gerningsmand. Maria gik i gang med at grave i lægejournaler, kommunens dokumenter samt politiets efterforskning for at finde ud af, hvad der var sket og hvorfor man ikke kunne finde frem til en gerningsmand. Det var ikke ligefrem en nem historie at give sig i kast med og der var mange etiske overvejelser undervejs. Timingen i at begge journalister sad med to historier, der krævede ekstra arbejde, var heller ikke ideel. Men det lykkedes dem at prioritere at få historien om boligforeningen ud først, mens Maria arbejde med sin historie på sidelinjen:
Maria: ”I det første lange stykke tid arbejdede jeg med sagen sideløbende med det andet arbejde, hvor jeg søgte en aktindsigt hist og her og forsøgte at finde tid til at læse så hurtigt som muligt. Her var det virkelig vigtigt at jeg fik lavet grundige noter, da projektet endte med at strække sig over lang tid.”
Da Johannes artikler kom ud, kunne de se at læserne kvitterede for deres grundige arbejde og artiklerne gik rigtig godt, med mange læsere samt nye abonnenter. På den baggrund kunne de prioritere at udkomme med lidt mindre, når Maria skulle til at gå i dybden med sin historie.
Hjælp fra Gravercentret
Da Maria og Johanne i foråret sad med hver deres krævende undersøgelse, kontaktede de Gravercentret,og graverredaktør Sara Laadal Mortensen, som hjalp dem gennem hele processen.
Johanne: ”Jeg fik meget hjælp i opstartsfasen til at strukturere arbejdet, og god bistand i forbindelse med aktindsigtsanmodningerne. Hvis ikke jeg havde fået den hjælp, var historien nok endt i skuffen, fordi det virkede for uoverskueligt. Samtidig fik jeg også hjælp til at vurdere, hvornår vi var ved at være klar til udgivelse.”
Både Maria og Johanne oplevede betydelig modstand undervejs, særligt fra kommunen. Det er ikke usædvanligt i undersøgende og kritisk journalistik, hvor arbejdet kan udvikle sig til et langvarigt tovtrækkeri.
Når dokumenter er svære at få adgang til, og historierne trækker ud, kan tvivlen nemt melde sig. Her kan faglig sparring og tydelig redaktionel støtte være afgørende for, om en undersøgelse når helt frem til udgivelse.
Maria supplerer: ”Det var også virkelig dejligt at have én at sparre med løbende, som var næsten lige så dybt inde i sagen som mig! Og, meget vigtigt, så følte jeg at det gav mig rygdækning, at jeg havde en meget dygtig graverjournalist i ryggen, både til at sparre og give feedback og verificere, det jeg tænkte. Og desuden at jeg kunne fremhæve det overfor kommunen, som var ekstremt kritiske og svære at danse med.”
Gennemslagskraften har været stor
Trods det store tidsforbrug og den modstand, de mødte undervejs, er hverken Maria eller Johanne i tvivl om, at de har lyst til at kaste sig over nye graverprojekter.
Johanne: ”Jeg føler mig meget mere klar på at give mig i kast med et graverprojekt fremover. Jeg ved også mere om, hvad det indebærer, så jeg kan sætte tydeligere grænser i forhold til at få sat mere tid af til det. Samtidig kan vi se, at vores læsere reagerer positivt på det, og det har betydning for opbakningen til vores medie, der er nået ud til flere, som ikke ellers kendte til os”.
Maria: ”Det har givet mig virkelig meget læring og erfaring, og jeg har allerede lyst til at kaste mig over flere projekter og føler mig meget mere tryg ved det.”
Begge undersøgelser har fået en overvældende modtagelse fra læserne. Det grundige journalistiske arbejde har ikke alene skabt opmærksomhed om væsentlige lokale problemstillinger, men også givet redaktionen en række resultater, der understreger værdien af at prioritere undersøgende journalistik – selv på en lille redaktion.
”Det har givet os vanvittigt mange abonnenter, altså virkelig. Den havde mange læsninger og er kommet ud til næsten en halv million. Alt sammen bedrifter vi ikke har prøvet før”, afslutter Maria.




