Gravercentret har undersøgt alle 98 kommuners og fem regioners investeringer sammen med Danwatch.
Databasen over kommunernes og regionernes investeringer er tilgængelig for alle her.
Ved at søge aktindsigt og ved at indhente oplysninger fra de kommunale hjemmesider har Gravercentret kunnet kortlægge, hvilke værdipapirer der ligger nede i de investeringsfonde og investeringsforeninger, som kommunerne og regionerne har valgt at sætte deres penge i.
Der er samlet set tale om mere end 140.000 værdipapirer til en værdi af 66,7 milliarder kroner.
Og det viser sig, at tusindvis af disse værdipapirer er sortlistede af danske banker, pensionsselskaber og sågar FN.
5.133 sortlistede værdipapirer
Gravercentret har sammenlignet kommunernes og regionernes investeringer med lister over værdipapirer som danske banker, pensionsselskaber og FN har sortlistet og derved skabt en oversigt over problematiske investeringer foretaget med skatteydernes midler.
I alt har kommunerne og regionerne investeret i 5.133 værdipapirer som er udpeget som problematiske – og heraf er de 837 statsobligationer fra kontroversielle sortlistede stater.
Sådan er reglerne
- Kommuner og regioner må ikke sætte penge direkte i aktier.
- De må dog gerne sætte penge i investeringsforeninger og -fonde, som investerer i aktier.
- Kommuner og regioner må gerne investere direkte i stats- eller realkreditobligationer eller obligationer, der frembyder en tilsvarende sikkerhed.
Samlet udgør de problematiske papirer i kommunernes og regionernes porteføljer en værdi på 413,6 millioner kroner.
Kun 23 kommuner og en enkelt region – Region Syddanmark – har ingen problematiske investeringer, som optræder på eksklusionslister fra banker, pensionsselskaber eller FN.
Udover de 5.133 sortlistede værdipapirer har Gravercentret udpeget yderligere 1.420 værdipapirer som potentielt kan være kontroversielle. Der er tale om værdipapirer fra selskaber som f.eks. producerer og sælger alkohol, krydstogtselskaber, flyselskaber og ikke mindst producenter af fødevarer, der kan være usunde såsom Pepsi, Coca-Cola og McDonald’s.
Coca-Cola, McDonald’s og sundhedspolitik
Selv om alle kommuner har vedtaget udførlige sundhedspolitikker for at få borgerne til at leve så sundt som muligt og selv om regionernes hovedopgave er at behandle syge danskere, så vælger hovedparten samtidig at investere i potentielt usunde fødevarer.
Investeringer i Coca-Cola forekommer i 75 kommuner og regioner for i alt 40,3 millioner kroner og 71 kommuner og regioner har investeret i konkurrenten Pepsi for samlet 25,9 millioner kroner.
Burgerkæden McDonald’s har 44 kommuner og regioner købt sig ind i og her har Region Sjælland investeret mest – nemlig 2,6 millioner kroner.
Kommunale atomvåben
Holdningen til investeringer i våben har ændret sig siden Ruslands invasion af Ukraine, men kontroversielle våben som klyngebomber og atomvåben sortlistes stadig af banker og pensionsselskaber.
Alligevel har 75 kommuner og regioner investeret i kontroversielle våben som disse for samlet set 25,5 millioner kroner. Odense Kommune har for eksempel valgt at investere 4 millioner i selskaber, der beskæftiger sig med kontroversielle våben.
Men det er ikke det eneste sted, hvor kommuner og regioner forsøger at tjene penge på krig og konflikt.
62 kommuner har valgt at investere i selskaber på FN’s sortliste over firmaer med aktiviteter i besatte områder på Vestbredden. Her er der samlet investeret for 17 millioner kroner med Odense Kommune i front med investeringer for 3,4 millioner kroner.
Statsobligationer fra kontroversielle sortlistede stater er heller ikke noget kommuner og regioner rynker på næsen af. 22 kommuner og regioner har investeringer i lande som for eksempel Saudi Arabien, Pakistan og Qatar, der er sat på eksklusionslister af andre.
Millioner i fossile brændstoffer, flyselskaber og krydstogtskibe
Trods deres grønne profiler investerer 65 kommuner og regioner i selskaber, der har med fossile brændstoffer at gøre for samlet 37 millioner kroner.
Dertil kommer, at kommunerne og regionerne tilsyneladende ikke har problemer med investeringer i luftfart. Værdipapirer fra flyselskaber som American Airlines, Emirates og Ryanair kan betragtes som klima-uvenlige investeringer, men 65 kommuner og regioner har investeret i flyselskaber som disse.
Sådan har vi gjort
- Gravercentret har bedt samtlige kommuner og regioner om at oplyse, hvilke værdipapirer de ejer – både direkte og gennem investeringsforeninger og fonde.
- Vi har i sommeren 2024 bedt kommunerne og regionerne om deres senest opgjorte lister over værdipapirer og markedsværdier, så der er variation i, hvornår data er opgjort.
- Alle værdipapirer er sammenholdt med lister over de værdipapirer, der er sortlistet af danske banker, pensionsselskaber eller FN.
Og 44 kommuner og regioner har aktier i krydstogtselskaber som f.eks. Carnival Corp og Royal Caribbean. Det er selskaber der anklages for at skabe masseturisme og negative effekter i europæiske storbyer, men også for at udgøre en klima- og miljøbelastning.
Penge i alkohol og gambling
Det er kommunernes opgave at forebygge og behandle misbrug af alkohol, men 10 af dem investerer samtidig i firmaer, der producerer og markedsfører alkohol. Rødovre Kommune har for eksempel 18 forskellige værdipapirer i alkoholselskaber. Det er dog Herning Kommune, der har investeret mest i alkohol med investeringer for 483.000 kroner.
Gambling og kasinodrift har 46 kommuner og regioner investeret samlet 3,9 millioner i, selv om ludomani er et samfundsproblem. Københavns Kommune har investeret 1 million kroner i pengespil og Aarhus Kommune har investeret 318.000 kroner.
Brud på menneskerettigheder og dårlige arbejdsforhold
En række selskaber som for eksempel Walmart og Amazon har et dårligt omdømme med hensyn til arbejdstagerrettigheder og er derfor sortlistet af nogle banker og pensionsselskaber.
Men selv om de anklages for at behandle deres medarbejdere dårligt, så har 75 kommuner og regioner investeret i denne type selskaber. Københavns Kommune har sat flest midler i firmaerne med investereringer for 43 millioner kroner.
Der er ligeledes 63 kommuner og regioner, der har valgt at investere i selskaber, der angiveligt optræder menneskerettighederne. Der er samlet investeret for 23,1 millioner kroner i disse problematiske selskaber.
Der er kun to kommuner, Læsø og Samsø, der slet ikke har investeret i værdipapirer.
Databasen over kommunernes og regionernes investeringer er tilgængelig for alle her.
Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev og modtag tips, inspiration og viden en gang månedligt
