Program 2026
Mandag den 2. november 2026
Ankomst og registrering
Der er morgenmadsbuffet med kaffe, brød mv, ved konferencesalen.
Konferencen åbnes
Velkommen og åbningstale af David Yaffe-Bellany, vinder af dette års Pulitzer for undersøgende journalistik.
De anbragte børn, Emma Fjordbak og Jens Holm, TV2 Østjylland
Nomineret til Spadestiksprisen 2026
Juryens begrundelse:
De anbragte børn
Det er meget stærk og vedholdende journalistik om børn, som samfundet har overtaget ansvaret for, men alligevel har svigtet. TV2 Østjylland har afdækket både ulovlige anbringelser på ikke-godkendte adresser og alvorlige forhold på godkendte bosteder. Journalisterne har gennemgået mere end 10.000 siders materiale, fået adgang til børnenes egne sager samt kortlagt virksomheder og økonomi. Børnene bliver selv centrale kilder – og det er deres historie, som er motoren i afdækningen. Det er både journalistisk stærkt og etisk krævende. Deres fortællinger står ikke alene, men bliver konsekvent kontrolleret mod dokumenter og andre kilder. Konsekvenserne af afdækningen er, at to steder er lukket, to direktører er politianmeldt, kommuner har hentet anbragte børn hjem, og regeringen har varslet en lovændring, der skal afskaffe brugen af ikke-godkendte tilbud.
PAUSE
Indras Imperium, Lasse Underbjerg Pedersen og Ole Bjærge, Viborg Stifts Folkeblad
Nomineret til Spadestiksprisen 2026
Juryens begrundelse:
Indras imperium
Ved hjælp af stringent kilde- og gravearbejde udfolder de to journalister den på mange måder groteske historie om, hvordan manden, der stod i spidsen for en landskendt virksomhed, der tjente millioner af offentlige kroner ved at udføre tolkeopgaver for flere af landets kommuner, med tankevækkende lethed har svindlet sig igennem systemet i et land, som journalisterne også afdækker, han ikke har ret til at bo i.
Journalisterne valgte at handle på et anonymt tip, og så gik arbejdet ellers i gang med at krydstjekke, dokumentere og få endnu flere, ofte modvillige, kilder på, indtil historien var tryktestet i bund og klar til at sende ud i virkeligheden.
De to journalister viser med Indras Imperium, hvordan lokal- og regionaljournalistikken kan og skal være i stand til at trække tæppet væk under svindlerne, også når de svindlere skal findes blandt byens spidser. Det er vedholdende, det er grundigt, det er gennemtænkt – og så er det vigtigt.
Frokost i restauranten
LVS-sagen, Katrine Jensen, Fredericia Dagblad
Nomineret til Spadestiksprisen 2026
Juryens begrundelse:
LVS-sagen
En vedholdende og veldokumenteret afdækning af Landsforeningen af Væresteder. Med et usædvanligt stærkt og etisk bevidst kildearbejde dokumenterer journalist Kathrine Jensen, hvordan en forening for socialt udsatte hyldede en voldtægtsdømt mand, svigtede hans offer og var præget af et arbejdsmiljø med frygt, kontrol og manglende fortrolighed.Sårbare kilders beretninger efterprøves grundigt gennem domme, korrespondance, historiske opslag og myndighedsdokumenter. Betydningen af Kathrines journalistik er ikke til at tage fejl af: Arbejdstilsynet greb ind, arbejdsmiljøet blev undersøgt, og to centrale ledere, som så igennem fingre med et forfærdeligt overgreb, forlod organisationen. Det er modig, ansvarlig og konsekvensrig lokaljournalistik, som giver udsatte mennesker en stemme og holder en offentligt støttet organisation ansvarlig.
PAUSE
Under Pres, Lars Kryger og Christian Baadsgaard, Dagbladet Ringkøbing-Skjern
Nomineret til Spadestiksprisen 2026
Juryens begrundelse:
Under pres
En vellidt skoleleder i Ringkøbing begår selvmord. Ingen i offentligheden aner, hvad der er gået forud for den skæbnesvangre beslutning. Indtil Dagbladet Ringkøbing-Skjern afslører en grusom fortælling om kommunal mobning og magtmisbrug. Sagen afdækkes over adskillige måneder via både aktindsigter og pårørendes beretninger, der samlet set efterlader så uafviseligt dokumentation, at sagen har fået alvorlige konsekvenser for de ansvarlige embedsmænd i kommunen. Under pres er undersøgende journalistik af et helt særligt format, som får læseren til at tro på en form for retfærdighed midt i den største af alle uretfærdigheder.
PAUSE
Bag om Pulitzer-vinderen
David Yaffe-Bellany er reporter på New York Times. Sammen med kolleger har han afsløret, hvordan Trump har misbrugt præsidentembedet til at berige sig selv, sin familie og sine støtter.
Afsløringerne blev belønnet med dette års Pulitzer for undersøgende journalistik.
I dette oplæg dykker vi sammen med David Yaffe-Bellany ned i kryptovaluta-industrien og dens forbindelse til Trump-administrationen.
PAUSE
Whistleblowere og journalister
Christian Jensen, chefredaktør, Politiken, har skrevet bogen ‘Til sidst kommer det frem’ – en hyldest til whistlebloweren. I dette oplæg sætter vi lys på whistleblowernes betydning for den undersøgende journalistik.
PAUSE
Tid til at klæde om mv til aftenens store prisfest.
Drinks og minglen før middagen
Festmiddag
I restauranten serveres tre-retters festmiddag, vinderen af Spadestiksprisen hyldes og en hemmelig festtaler dukker op.
Tirsdag den 3. november 2026
Morgenmad i restauranten
Norske Spydspidser
En af de senere års mest opsigtsvækkende bedrageri-sager i Norge er afsløret af lokalavisen Nordlys i Tromsø.
Det drejer sig om den norske variant af ventetidsgarantien, på norsk fristbruddordningen, hvor en privat ejer har taget 141 millioner norske kroner ud til sig selv.
Redaktør Rune Endresen, en af de drivende kræfter i projektet, fortæller i dette oplæg blandt andet, hvordan kunstig intelligens har været et vigtigt redskab i afsløringen.
Nordlys er en del af den norske lokalmedie-gruppe Amediakoncernen, som også har etableret sig i Danmark med ejerskab i Berlingske og JFM.
Og det er ikke nogen tilfældighed, at Nordlys har kastet sig ud i den undersøgende journalistik. Det er nemlig en del af strategien i Amedia.
Direktør for undersøgende journalistik i Amedia, Erik Sønstelie vil i sin del af det norske oplæg fortælle om Amedias satsning med en gravefond, der yder økonomisk støtte til lokale graveprojekter, en gravechef, et gravenetværk og kompetenceprogrammet Spydspidserne.
PAUSE
Svensk 'guldspade'
Guldspaden er den svenske Spadestikspris, og tidligere i år gik prisen til den lille svenske lokalavis Corren.
Undersøgende journalist Julia Djerf og avisens graverchef Tina Enstrøm kommer på Spadestikskonferencen og fortæller om det prisvindende projekt.
Julia Djerf vil blandt andet vise os, hvordan hun fik en sag om kompliceret bureaukrati til at sprede sig på sociale medier, og hvordan hun gennem live-gravning gik fra et par anonyme cases til 100 kilder, der ville fortælle deres historier.
Graverchef Tina Enström vil fortælle, hvordan en lille lokalavis kan have en gravergruppe, og hvordan de arbejder med at få deres undersøgende journalistik til at skabe debat i lokalsamfundet.
PAUSE
Skotsk ilder
Karin Goodwin er med-redaktør og undersøgende journalist på det skotske undersøgende medie The Ferret, Ilderen. Karin fortæller i sit oplæg om nogle af de undersøgende projekter, som har haft stor gennemslagskraft.
Vi får også fortællingen om The Ferret, som blev stiftet i 2015 og siden har leveret en stribe afslørende historier.
The Ferret er ejet af omkring 2500 betalende medlemmer, som leverer en god del af det økonomiske fundament. En anden stor del af økonomien stammer fra legater og fonde.
Og The Ferret har åbnet, hvad de selv kalder Skotlands første community newsroom, hvor borgerne kan møde op og foreslå ideer til undersøgende projekter.
Farvel og tak!
FROKOST
Frokost i restauranten eller du tager en madpakke med på farten. Husk at vælge ved tilmeldingen.
