Gravercentret - Logo

Danmarks center for undersøgende journalistik

Forside 5 Råd og viden 5 Bliv inspireret af norske graverprojekter og få tips til metoder

Metoderapport: Aktindsigt, Datajournalistik, Erhverv, Kommune, Metoder, Miljø, Politik, Systematik, Research, Sport

Bliv inspireret af norske graverprojekter og få tips til metoder

52 konkrete graverprojekter fra 2023 beskrives. Har du lyst til at lave et lignende projekt på dit medie?

30. april 2024

I midten af april havde Gravercentret sendt en af sine graverredaktører til den imponerende graverkonference SKUP i Tønsberg i Norge.

Det er der kommet denne 68 siders rapport ud af, som forhåbentlig kan inspirere både redaktører og journalister – hvad enten du allerede er undersøgende journalist eller ønsker at komme i gang med at lave undersøgende journalistik.

AI, projekter og metoder

Rapporten indeholder bl.a.:

• Praktisk info til dig, der ønsker at besøge SKUP-konferencen
• Pointereferater af oplæg om researchværktøjer og AI
• Pointereferater af oplæg om konkrete graverprojekter
• Beskrivelse af alle de indstillede projekter til SKUP-prisen, inklusive link til projekterne og grundige metoderapporter for hvert projekt

Du er måske ikke interesseret i at læse hele rapporten. Orientér dig i indholdsfortegnelsen og se, hvad der interesserer dig. Der er norske projekter, der kan inspirere – eller laves 1:1 – på både lokale medier, regionale medier, nationale medier og nichemedier i Danmark.

Orientering

Fra indholdsfortegnelsen kan du klikke dig direkte videre til den side, du ønsker at læse. Løbende i rapporten er der også både interne og eksterne links, hvor det giver merværdi.

Hvis du leder efter noget bestemt, f.eks. ”indsigt” eller ”AI”, kan du søge efter alle steder, ordet optræder. Bruger du ”bladrerapporten”, klikker du på luppen. Bruger du PDF’en, så tryk ctrl+F (PC) eller cmd+ F (Mac) og skriv dit søgeord.

Læs rapporten

Se også

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev

Læs om vores arbejde og modtag inspiration. 

Vi udsender nyhedsbrevet højest en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Du skal bekræfte, at du ønsker at modtage nyhedsbrevet via det link, vi sender på mail lige om lidt. Ellers kommer du ikke på vores mailliste.