Forside 5 Nyheder 5 Ny dataredaktør er journalist og Data Scientist

Nyhed

Ny dataredaktør er journalist og Data Scientist

Anja Ruder Buch kombinerer journalistik og stærke data-kompetencer.

Anja Ruder Buch har stærke kompetencer inden for AI og maskinlæring (ML), og hun har som data scientist været med i Skats indsats mod hvidvask.

15. august 2024

Hun begyndte som journalist på TV 2/Bornholm, men tog så en kandidat i data science og skiftede mediebranchen ud med skattevæsenet, hvor hun blandt andet var med til at udvikle ML-modeller i den store indsats mod hvidvask.

Nu vender Anja Ruder Buch tilbage til udgangspunktet. Fra 1. september er hun nemlig Gravercentrets nye dataredaktør, hvor hun skal hjælpe især lokale medier med at lave mere og bedre undersøgende journalistik.

Anja kalder jobbet som Gravercentrets dataredaktør en drømmestilling:
-Som uddannet fra Bornholm ved jeg, hvor vigtige lokalmedier er for et samfund, og desværre har de ofte ikke ressourcer til at løfte de store historier. Derfor ved jeg, at jeg kan bruge mine kompetencer til at levere høj kvalitet af data, som kan bruges af medierne til vigtige historier. Jeg glæder mig meget til at komme i gang, og kombinere mine to fagligheder.

I Skat (officielt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen), har Anja Ruder Buch anvendt maskinlæring i de store projekter, som hun har været en del af. Hun har også arbejdet i Region Sjællands Koncern Digitalisering med udviklingen af ny teknologi, især AI.

-Jeg er virkelig glad for, at det er lykkes at få Anja til Gravercentret. Hun kommer på det helt rigtige tidspunkt og med de helt rigtige kompetencer, for nu sætter vi fuld fart på data-projekter, der skal styrke mediernes muligheder for at afdække komplicerede sammenhænge i samfundet, siger graverchef Bruno Ingemann.

Læs også

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev

Tilmeld dig Gravercentrets nyhedsbrev

Læs om vores arbejde og modtag inspiration. 

Vi udsender nyhedsbrevet højest en gang om måneden. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.

Du skal bekræfte, at du ønsker at modtage nyhedsbrevet via det link, vi sender på mail lige om lidt. Ellers kommer du ikke på vores mailliste.